Sommer JAZZ 2010 Paul Harrison Band

Dato: 22. juli 2010 18:00

Sommer JAZZ     17. sæson

Torsdag den 22/7 + 29/7 + 5/8 + 12/8

Fra kl. 18.00-23.00. Fri entré

I teltet serveres i år en lækker JAZZ-buffet, med både forretter og hovedretter.

fra kl. 18.00 - 20.00 kun kr. 140,00
 

Efter kl. 20.00 Grilles der pølser, der kan købes kaffe, vafler og popcorn. Som altid fadøl, vand og vin fra JAZZ baren. Musik fra kl. 19.00:

22/7: Paul Harrison Band Feat. Miriam Mandipira

 

29/7: Kim Menzer Jazz and Blues Band
5/8: The Snappers, Australien
12/8: Fætter Orla Plus Four plus To
 
 
 

Engelske Paul Harrison har i over ti år været en af de førende musikere på den danske jazz scene. Han bragede bogstavelig talt ind på spillestederne da han kom til landet i 1998, og har lige siden givet sit publikum et utal af hæsblæsende musikalske oplevelser. Harrisons popularitet gør sig også stærkt gældende uden for landets grænser.


Med en enestående koncertaktivitet gennem hele sit virke, har Harrison generøst mønstret den ene spektakulære line up efter den anden. Den store loyale fangruppe vokser fortsat, og publikum har i rigt mål oplevet en imponerende række af både danske og udenlandske solister med bandet. Som altid med en meget entusiastisk Harrison på klarinet og sax, som den toneangivende og dynamiske frontfigur.

Med på scene er også den afrikanske blues-queen Miriam, som med sin fantastisk stemme og dybe indlevelse i musikken, har taget det danske publikum med storm.

 
Som musiker og bandleader fremtræder Harrison med stor musikalsk autoritet og professionalisme. Han bevæger sig sikkert i jazzens traditionelle klassiske repertoire, men spreder også sine toner i andre stilarter som ragtime, dixieland, revival, swing etc.

Bandet har et unikt drive, er powerfuld og tight, og stramme arrangementer og solopræstationer understreger et højt musikalsk niveau. Musik og performance appellerer desuden til et meget bredt og blandet publikum. HOT JAZZ helt derind hvor det kan mærkes…

 
En gastronomisk oplevelse. 5 retters Gourmet menu og 5 vine.
Saftig Farmer Steak og American Pie kr. 250,00
Vis alle arrangementer